KLINIKKEN
Løbetest i Odense – Find den helt rigtige løbesko hos Løbexperten
Professionel løbestilsanalyse på indendørs løbebane
Løb er en motionsform med tusindvis af gentagelser i samme bevægelse. Små variationer i din løbestil kan over tid føre til unødig belastning og i værste fald løbeskader.
Derfor tilbyder vi en grundig og professionel løbetest i Odense, hvor vi analyserer din løbestil og finder den løbesko, der passer præcist til dig.
Man kan være:
- Pronationløber
- Neutral løber
- Supinationsløber
- Forfodsløber
Der findes forskellige grader af pronation. Derfor er det ikke nok blot at vælge en “stabil sko”. Støtten skal passe præcist til din løbestil. For meget støtte kan påvirke din naturlige bevægelse, og for lidt støtte kan betyde, at skoen ikke hjælper dig optimalt.
Hvordan foregår en løbetest?
Løbetesten foregår i Løbexperten i Odense på vores egen indendørs løbebane.
- Løbebanen er 20 meter lang
- Vi har 2 baner
- Vi filmer med High Speed-kamera
Du starter med at løbe i en neutral testsko. Det gør det muligt at analysere din naturlige løbestil uden indbygget støtte.
Vi filmer ankler, ben og fødder og gennemgår optagelserne sammen med dig. Når vi har identificeret din løbestil, finder vi relevante løbesko og tester igen.
Du prøver minimum 3 forskellige modeller fra minimum 3 forskellige mærker, så vi kan sammenligne både pasform, støtte og bevægelse.
Vi sammenligner optagelserne og finjusterer, indtil vi er sikre på, at du får den helt rigtige løbesko med hjem.
Vi tester altid flere mærker
Hos Løbexperten fører vi blandt andet:
- Saucony
- Brooks
- New Balance
- HOKA
- Mizuno
- ASICS
Derudover har vi også barfodssko fra:
- FiveFingers
- Lems
Forskellige mærker arbejder forskelligt med støtte, geometri og støddæmpning. Derfor er det vigtigt at prøve flere, så vi finder den model, der passer bedst til netop din krop.
Hvorfor tester vi på løbebane – og ikke løbebånd?
Vi tester på løbebane, fordi vi ønsker at analysere dit mest naturlige løbemønster.
Mange løbere ændrer deres bevægelse på løbebånd. For at sikre korrekt vejledning og det rigtige valg af løbesko tester vi derfor på fast underlag i naturlig bevægelse.
Det giver et mere retvisende resultat.
Hvad koster en løbetest?
En løbetest koster 300 kr.
Ved køb af løbesko er testen GRATIS.
Hvor lang tid tager en løbetest?
En løbetest varer typisk mellem 15 og 60 minutter.
Det afhænger af:
- Om du har skader eller udfordringer
- Hvor mange modeller vi skal teste
- Hvor grundigt vi skal analysere detaljerne
Vi tager den tid, der skal til for at sikre det rigtige valg.
Skal man bestille tid?
Nej – du møder blot op i vores åbningstid:
Mandag–fredag: 10.00–17.30
Lørdag: 10.00–13.00
Hvis der er flere kunder, hjælper vi efter tur.
Skal jeg have mine egne løbesko med?
Ja – det er en fordel.
Dine gamle løbesko fortæller os meget om:
- Slidmønster
- Støttebehov
- Eventuelle udfordringer
- Tidligere skader
De fungerer som et vigtigt supplement til selve løbetesten.
Hvilken løbestil ser I oftest?
Den mest almindelige løbestil er pronation – i forskellige grader.
En løbesko med for meget støtte kan påvirke din bevægelse uhensigtsmæssigt. For lidt støtte kan betyde, at du ikke får den nødvendige stabilitet.
Derfor er det afgørende at finde en løbesko, der passer præcist til din løbestil.
Skal jeg have en løbetest hver gang jeg køber nye løbesko?
Ja – vi anbefaler det.
Din løbestil kan ændre sig over tid på grund af:
- Træningsmængde
- Alder
- Skader
- Styrke og mobilitet
Derfor bør du få testet din løbestil, hver gang du køber nye løbesko.
Kan man få skader af forkerte løbesko?
Ja.
Vi ser desværre ofte løbere med skader, der skyldes forkert valg af løbesko eller mangelfuld vejledning.
Ligeså forskellige mennesker er, ligeså forskellige er løbestile og behov for støtte. Den rigtige løbesko er afgørende for at forebygge skader og sikre en god løbeoplevelse.
